Dov reakta nasjonaale unnebelåhkoegïelem nuhtjedh

Mejtie saemesth, jallh naan daejstie gielijste såevmiegïelem, meänkieli, jiddisch jallh romaani chib åtnah? Daesnie åadtjah daejredh magkerh reaktah datne åtnah jïh maam maahtah mijjeste krïevedh.

Nasjonaale unnebelåhkoegïelh mijjen websæjrosne

Mijjen websæjrosne bïevnesh gååvnese guktie edtjh darjodh gosse barkoegapth sjïdteme, jarkoestamme joekehth unnebelåhkoegieline.

Mijjen faaleldahkh

Joekoen nænnoes reaktah såevmien, meänkielisne jïh saemiengielesne

Jis såevmiegïelem, meänkielim jallh saemiengïelem åtnah, dle reaktam åtnah mijjine tjaaleldh gaskesadtedh. Muvhth aejkien dle maahtah njaalmeldh mijjine dov gielesne gaskesadtedh, jeenjemes aejkien dle toelhkine. Jis unnebelåhkoegïelen reeremedajvesne årroeminie, dle barre iktesth reaktam åtnah mijjine gaskesadtedh dov gielesne.

Muvhth aejkien reaktam åtnah tjaaleldh nænnoestimmiem jïh nænnoestimmiebïhkedimmiem dov gielesne åadtjodh.

Jiddisch jïh romaani chib

Jiddisch jïh romaani chib eah leah sjïere territorijaale dajvine. Dah leah guhkiem Sveerjesne orreme, menh eah sjïere geografihkeles dajvese govlesedtieh. Dah göökte gïelh sïejhme tjaaleldh reaktam utnieh.

Gaajhkh nasjonaale unnebelåhkoegïelh edtjieh vaarjelovvedh jïh evtiedovvedh

Tsïengelen 1 b. 2010 dle dïhte unnebelåhkoelaake jïh unnebelåhkoegïelen laake bööti. Nasjonaale unnebelåhkoe leah Judah, romeerh, saemieh, Sveerjesåevmien almetjh jïh almetjh Torne-daeleste. Nasjonaale unnebelåhkoegïelh leah jiddisch, romaani chib, saemiengïele, såevliengïele jïh meänkieli.

Dïhte laake jeahta nasjonaale unnebelåhkoegïelh edtja vaarjelovvedh jïh evtiedidh. Dïhte mij nasjonaale unnebelåhkoegïelem åtna reaktam åtna gïelem leeredh, gïelem evtiedidh jïh altese ietniengïelem soptsestidh. Byjjes reeremh edtjieh dejtie goltelidh jïh dej daarpojde krööhkestidh.

Byjjes reeremh tjuerieh datnem bievnedh magkerh reaktah åtnah, seamma magkerh nasjonaale unnebelåhkoegïelem åtnah jïh gusnie Sveerjesne årroeminie.

Diekie maahtah govlesadtedh

Jis tuhtjh ibie laakem fulkieh, dle maahtah Leeneståvroem Stuehkien leenesne bïeljelidh jallh Saemiedigkiem. Dah edtjieh gïehtjedidh guktie laake fulkesåvva, jïh goerehtalledh mejtie mijjieh laakem nasjonaale unnebelåhkoen- jïh unnebelåhkoengïelem fulkebe.

Saemiedigkie (saemiengielesne)

Leeneståvroe Stuehkien leenesne (jeatjah gïelh)

Lohkh vielie

Daesnie maahtah vielie unnebelåhkoegïeli bïjre jïh dejtie dov reaktide.

Minoritet.se

Gïele jïh åålmeh-mojhtesh instituhte Institut för språk och folkminnen

Laake nasjonaale unnebelåhkoe jïh unnebelåhkoegïele Lagen nationella minoriteter och minoritetsspråk